Mikrospejder ved Nibe Spejderne er en mulighed for at blive spejder når man er fra 5 år og op til 7 år. Man deltager sammen med en af sine forældre. Forælderen skal ikke gennemføre aktiviteten men støtte sit barn i afviklingen af aktiviteten.
Vi er næsten altid ude i naturen
Vi er næsten altid ude og bruger naturen sommer, efterår, vinter og forår. Husk derfor altid at have praktisk tøj på efter vejret.
Mikrospejderne arbejder med grundlæggende spejderfærdigheder; f.eks. at kunne bruge en kniv, sove i telt, lave mad over bål, binde knob samt orientere sig i naturen osv. Herudover arbejder vi meget med sociale færdigheder som f.eks. lære børnene at samarbejde, anerkende forskelligheder, styrker og svagheder osv.
Vi vil gerne give alle børn en oplevelse af, at være god til noget.
Spejderture
Vi tager også på spejderture, det kan være en-dagsture, men også weekendture. Her deltager forældrene ligeledes.